JUBILÆUMSSKRIFT
historiefortælling og milepæle
I anledning af Forældre og Fødsel 50 års jubilæum er der udgivet et jubilæumsskrift. Hæftet fortæller en række vigtige historier fra NGO’ens start til nu.
Forud for skrivearbejdet lavede F&Fs skribent og jeg i samarbejde, en plan og grovskitse for disponeringen af jubilæumsskriftet. Det er en god måde at indkredse hvilke historier der er skal med i fortællingen, og hvor meget de enkelte dele må fylde. Skitsen er et vigtigt redskab både for skribenten, og for mig i layoutfasen, da vi her på forhånd har aftalt rammerne og vi har snakket rundt om ønsker og muligheder på forhånd. Sådan en ramme er faktisk ofte en stor frihed. For efter idéfasen hvor alt er åbent, og alle idéer er relavente, kan det virke uoverskueligt, indtil man begynder at sætte rammen for det færdige produkt. Sådan en plan hjælper jeg gerne med 🙂
Til layoutet har jeg haft en masse gamle fotos og tidsskrifter til rådighed. De er bl.a. sat sammen i collager og brugt som elementer i nytegnede illustrationer som underbygger de enkelte artikler. Som et historisk overblik over udvalgte milepæle, er der layoutet en tidslinje, som strækker sig hen over 3 sider.
Forsideillustrationen er lavet af kunstner Julie Rostrup.
Du kan selv bladre i hæftet på Forældre og Fødsels hjemmeside.
FLERE CASES
- Grafisk design til print og skærm
- Logo og ikoner
- Profil- og salgsmateriale
- Illustrationer og infografik
- Dekoration til messer og vægge
- Idéudvikling og kreativ sparring